Kirstine Bonde
Sanger, formidler og stemmecoach
For mig er musik og sang en forlængelse af mit indre liv. Et vidunderligt og naturligt redskab til at balancere mine følelser.
Uanset om jeg fortolker andres musik, improviserer uden ord eller synger egne sange, kommer det altid et sted fra hvor det gør mig godt. Giver det også andre glæde, ro eller måske en åbning for at gå på opdagelse i eget sind, så giver det endnu større mening.
Jeg er uddannet Cand. Musicae med sang og formidling som hovedfag, fra Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole i 2011.
Efter at have trådt mine barne- og ungdomssko i pigekor, teater, musicals og operetter valgte jeg at uddanne mig den klassiske vej. Jeg havde forestillet mig et liv med opera og andet i den klassiske genre, men pludselig sagde stemmen stop. Jeg havde oparbejdet et ødem på den ene stemmelæbe, og måtte i gang med genoptræning og ny teknik, hvis jeg skulle synge igen.
Det var en hård nyser som nyuddannet, men i dag er jeg dybt taknemmelig for min ‘krise’. Jeg trådte ind i en verden med en mere holistisk tilgang til sang, krop og stemmebrug og mange ting gav pludselig mening. Psyke og soma. Sind og krop.
Vores stemme er både et øjebliksbillede af vores fysiske helbred og sindstilstand, men også en tro følgesvend som vidner om arv, miljø og historik fra vi blir født. Hver gang vi åbner munden fortæller vi med lyd, mimik, energi, diktion osv en historie om os selv. DET synes jeg er spændende, og det er blandt andet blevet en del af det jeg beskæftiger mig med.
Vi har alle en stemme, og at gøre mennesker nysgerrige på hvad egen, og andres, stemme fortæller os, er for mig vanvittig spændende. Det er en rejse i eget liv, som jeg under alle at dykke lidt ned i.
Sangen er stadig en stor del af mit liv, og for mig handler det ikke om at beskæftige sig bestemt genre, men om at ramme nerve og hjerte. Sang og musik kan nå ind hvor ord ikke rækker, og kan formidle de store, smukke eller svære følelser.
Min rejse med musikken har snoet sig, og samlet gode ting op, i de områder jeg har bevæget mig.
Som klassisk uddannet sanger har jeg fået læring og indsigt i at behandle min krop som et instrument, som skal fungere optimalt og bæredygtigt. Skabt og dyrket en stemme som er båret af en krop som udnytter sit potentiale ved lydgivning og formidling. Men jeg har også opdaget friheden i, ikke at være underlagt en genre eller en opførselspraksis - en bestemt måde nogle genrer skal synges/spilles på. At turde lege og være modig med musikken. Det blik ikke altid kunst, men så bliver det noget andet.
Musik kan gøre godt, gøre ondt, forløse, give håb og alt mulig andet. What ever works for den enkelte, - bare den gør noget! og der findes ikke et musikpoliti.
Jeg har fundet fred med min musik og det sammenvævede tæppe det er i mit liv
“Om det man ikke kan tale, om det må man synge”
- Et omskrevet citat af filosoffen Wittgenstein -
